Vindinger, spiraler, skruer eller snegle. Kært barn har mange navne. Hos ARNI går vi mere op i at producere dem, end hvad de kaldes. ​Vi har siden 1955 været underleverandør for snegleselvbyggere. Vi producerer sneglevindinger på og med egenudviklede maskiner og værktøjer der har skubbet grænserne for hvad der er muligt i branchen.

Generelt er der 3 forskellige måder at producere sneglevindinger på, med hver deres fordele og ulemper:

  • Vindingssegmenter trykket eller trukket fra rundeller (1 vinding ad gangen)
  • Sneglevindinger i længder viklet op fra stangstål
  • Sneglevindinger i længder valset op fra båndstål

Hos ARNI kan vi tilbyde dem alle, hvilket sikrer at du altid får den bedste og billigste løsning til dit behov.

Segmenter

Fleksible og slidstærke

Segmenter giver størst valgfrihed i forhold til materialevalg, dimensioner og udforming og er derfor ofte den bedste løsning når der stilles store krav til transportsneglens slidstyrke og funktioner.

Det er muligt at konstruere transportsnegle fra segmenter der ud over at transportere mediet for eksempel også kan blande, knuse og presse.

LÆS MERE

Supra
Supra

Sneglevindinger af stangstål

Slidstærke og økonomiske

Med sneglevindinger produceret af stangstål er det muligt at opnå meget slidstærke godstykkelser og det er derfor også en særdeles velegenet produktionsmetode til akselløse snegle. Men sneglevindingerne har dog visse begrænsninger i dimensioner og materialevalg.

Disse sneglevindinger er som regel også en mere økonomisk attraktiv løsning frem for segmenter. Meterprisen er gerne lavere og man slipper for de mange sammensvejsninger.

LÆS MERE

Sneglevindinger af båndstål

Økonomiske

Sneglevindinger produceret af båndstål er som regel den billigste løsning. Meterprisen er gerne lavere og man slipper for de mange sammensvejsninger.

Her er dog også de fleste begrænsninger på materialevalg og dimensioner. Især godstykkelsen er begrænset. Sneglevindingerne egner sig derfor bedst til kun let slidende transportmedier.

LÆS MERE

transportsnegle_133

Lagerførte sneglevindinger

Ved mængder større end 30 meter, ret venligst henvendelse for pris.